Lærred i ruller
Vores udvalg af malerlærreder i ruller består af 8 forskellige typer. Desuden har vi adgang til andre typer
speciallærreder som bestillingsvare. Der findes mange forskellige typer og kvaliteter indenfor malerlærreder.
Kvaliteten afgøres af hvilken type rålærred, der benyttes, hvor mange tråde der indgår i vævningen og
naturligvis vægten på lærredet. Vores lærreder er forlimede og grunderet/coatet på forskellige måder alt
efter kvalitet og anvendelsesmåde. De fleste typer er grunderet til allround brug, og kan derfor bruges til de
fleste typer maling.
Alle ruller leveres i 10 meters længde, og tilbydes i forskellige bredder. Ved køb af rulle i 210 cm, kan den skæres
i ønskede bredder.