I 1952 kom anden generation til. Sønnen, Bent Faarvang, trådte ind som medejer, og sammen udvidede de bygningerne til 250 m². Dette, mente man, dengang, alligevel var i overkanten for blindrammer, og derfor startede man sideløbende produktion af yderlister til malerier.
I 1968 valgte Helge Eli Faarvang at træde ud af firmaet. Jydsk Blindrammefabrik solgte blindrammer til hele Danmark, og var allerede på det tidspunkt den største producent af blindrammer i Danmark.
I 1970 var pladsen i Viby blevet for trang, og Bent Faarvang besluttede derfor at bygge nye produktionslokaler i Egå lidt nord for Århus. Lokalerne var på 650 m². Desuden valgte Bents kone, Jytte Faarvang, at indgå i den daglige drift af fabrikken. I denne periode begyndte Jydsk Blindrammefabrik samtidig at eksportere til Skandinavien.
I dag består vores lokaler af 4.000 m² produktion og lager, samt 300 m² administration. Vi har sideløbende væsentligt automatiseret produktionen således at det kan lade sig gøre at vores knap 30 dygtige medarbejdere kan sende millioner af blindrammer rundt i hele verden til både kunst og printindustrien hvert år. Med de største markeder værende England, Tyskland, USA og Skandinavien.